Historien bag Greve Håndbold

Greve Håndbold er en klub med lange og stolte traditioner.

Tilbage i 1960’erne eksisterede der enkelte ungdomshold samt et herre og et damehold. Man kunne ikke stille et ynglingehold, hvorfor man, når man blev konfirmeret, rykkede op som senior. En af de spillere, som har spillet ”hele sit liv” i Greve hedder Inge Albæk født Larsen. Hun startede på seniorholdet som blot 14-årig – det var i 1965. I sommerhalvåret trænede man på udendørsbaner, som dengang var placeret der hvor Greve Stadion ligger nu – det var før idrætscenteret blev bygget. Der lå et klubhus hvor man kunne nyde en sodavand og hvor man kunne tage et bad. Om vinteren indtil 1967 trænede man på Hedelyskolen i den lille hal – træningsforholdene var grundet den ringe størrelse af hallen ikke særlig gode – hvorfor vores kilde også kun husker træningen som boldøvelser. I vinteren 1967/1968 fik man træningsmulighed på Osted efterskole.

Greve Hallen blev bygget i 1968 og så skete der lige pludselig ting og sager. ALLE hold kunne dengang træne i hallen, det vil sige at man kom hinanden ved på en helt anden måde end man gør i dag, hvor vi træner i forskellige haller. Alle kendte alle, fra ungdom til senior. En af vores kilder til historien bag Greve Håndbold, husker tydeligt en hjemmekamp spillet i Greve Hallen i 1971. Der var fuldt hus – samtlige pladser i hallen var fyldte. Faktisk var der mange flere spillere og deres familier der dengang mødte op i hallen for at støtte både herrer og damer.

Når vores formand, Ronni, spørger vores lidt ældre spillere om deres tid i Greve, er det et standard svar at høre: ”jeg levede simpelthen i hallen – om søndagen var jeg der hele dagen” Der er ingen tvivl om, at der er så mange flere tilbud til vor tids unge, end der var tidligere, så for at holde fast i denne såkaldte klubånd, afholder vi bl.a. to gange om året en klubdag, hvor alle spillere, trænere og forældre møder i hallen og støtter de hold, der spiller hjemme den dag.

Systemet og rækkerne dengang var ikke helt som de er i dag. På damesiden spillede vi som det fremgår nedenfor.

1968 – Dame A
1969 – Dame A
1970 – Dame A – her fik damerne deres første sponsor: Greve Maskinstation
1971 – Dame oprykning
1972 – Dame Mester
1973 – 3 division
1974 – Oprykning til 2 division – her spillede Greves damer i nogle år, indtil Hans Erik Nielsen startede som træner og efter 1 år rykkede op i 1. division.

I de år hvor Greve konstant rykkede op (1970 til 1974) fiskede man nye spillere til klubben. Problemet var blot, at man kun kunne komme til at spille for klubben, såfremt man var bosiddende i Greve Kommune. Inger og Lars Gaarn (også nogle af de ”rigtige” Greve folk) havde på et tidspunkt flere spillere ”boende” mens de skiftede adresse via folkeregistret. Det var ikke altid uden problemer men tingene løste sig tilsyneladende altid.

I halvfjerdserne havde Greve Håndbold også et super stærkt Old Girls hold. De vandt DM 8 gange i træk og rigtig mange klubber så skævt til os, fordi der var flere spillere, som desuden også spillede på Greves 1. damer, altså i divisionen. I mange år rejste Erik Lund (en anden ”rigtig” greve mand) med på disse ture, der med citat fra vores kilde, Hanne Olesen ”det var fanme nogle sjove ture – dem kunne der skrives bøger om…”

Når der var hjemmekampe, blev der udarbejdet kampprogram, hvor der desuden blev skrevet lidt om hver enkelt spiller.

En anden ting der eksisterede dengang var den årlige revy, som naturligvis var noget helt specielt. En af hovedkræfterne bag revyen var Erik Lund, den samme som rejste rundt med Old Girls holdet. Han kunne skrive tekster og sange så det var en fornøjelse. Nogle spillede og andre sang sange som velment gjorde grin med alle i klubben.

Afslutningsfesterne var noget man så frem til og forberedte sig på, både som træner og som spiller. Der blev skrevet sange og taler om de præstationer der havde været gennem sæsonen.

I mange år eksisterede der tillige et klubblad: "3. halvleg", hed det. Dette var også med til at pleje klublivet fordi der blev skrevet om alt muligt. Klubbladet endte med til sidst kun at have en skribent, nemlig Erik Lund, som desuden var redaktør, layouter og altmuligmand. En del af historien bag bladet var, at der skulle besvares en helt masse læserbreve, ja – ikke fra medlemmerne, men nogle som redaktionen selv producerede. De blev besvaret af ”Tante Tut", som da bladet blev nedlagt også blev nedlagt i den famøse revy – nemlig i en sang ”Det er slut med Tante Tut, hun har slå’t sin sidste prut, og gi’t det sidste trut”. Tante Tut var naturligvis ikke en kvinde, alt sammen fup og fidus men meget underholdende.

Det forlyder, at også vores herrer har været med i toppen men det ligger mange år tilbage. I mange år har det således været damerne der har ligget forrest, dog ikke siden 2002, hvor vi af både sportslige og økonomiske årsager trak damerne fra 1. division. Siden da har både vores herrer og damer været placeret i toppen af Sjællandsserien. I den seneste 10-15-årige periode har der været fortsat fokus på vores ungdomsside, som specielt på pigesiden, har klaret sig rigtig godt.